FORSIDE | KURV | BESTIL | NYHEDER | TILBUD | PROFIL | VILKÅR | SØGNING | KUNDECENTER
 

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
Tilmeld nyhedsbrev
Modtag vores seneste nyheder og tilbud på email

INFOKORT FOR :  POWERSTOP ELKODE BASIC 5
Lev. 1-3 dage
Varenavn: POWERSTOP ELKODE BASIC 5
Varenummer 100052
Vægt 4 Kg.
Link til producent: 
* POWERSTOP BROCHURE - TRYK HER
* POWERSTOP INFORMATIONSVIDEO TRYK HER


Sådan virker PowerStop :
Systemet består af en Elkode, som centralenheden i systemet, der trådløst kommunikerer med de decentral placerede chipkoder.
Hver elektronisk enhed med en chipkode installeret på strømforsyningen, vil nu være kontrolleret/overvåget af Elkoden.
Når enheden tilsluttes, modtager chipkoden en kode fra centralen, hvorefter den tænder for strømmen. Hvis den elektroniske enhed fjernes fra lokationen og sættes til et andet sted i verden uden for rækkevidde af centralen, vil chipkoden ikke modtage sin kode og dermed ikke tænde for strømmen.
Chipkoden kan ikke fjernes fra den elektroniske enhed, da den er ”svejtset” fast til udstyret. Det foregår på den måde, at den oprindelige strømledning fjernes. Herefter smøres en særlig hærder på stikket til den nye strømledning, hvor chippen er monteret. Stikket sættes i, og efter to timer kan man ikke skille ledning og enhed fra hinanden.

Energisparefunktion er også muligt.
Powerstop kan afbryde strømmen til systemet enten styret lokalt eller fra centralt hold. Elkoden kan modtage signal fra bygningens tyverialarmudstyr, således at alle elektroniske enheder afbrydes når tyverialarmen kobles til. Chip der skal køre udenfor brugstid kan holdes udenfor denne funktion, via programmerbare funktioner i Elkoden. Den enkelte dekoderchip er yderligere forsynet med eget decentralt ur, som også kan benyttes til energistyring, endelig er systemet udstyret med et overordnet ur der typisk anvendes til at slukke for enkelt segmenter såsom udstyr hvor der er offentlig ukontrolleret adgang til, og hvor man ønsker at begrænse brugen i bestemte perioder. Energisparefunktionen kræver license til webinterface.


Op til 5 Chipkoder kan overvåges
Trådløs kommunikation via Zigbee protokol.
Alarmoverførsel til alarmudstyr via udgang
Energisparefunktion (kræver webinterface license)
-Tidsstyret lokal
-Tidsstyret global
-Styret via signalindgang)
Mulighed for flytbare /transportable Chipkoder
Indbygget webserver
Webbaseret brugerinterface (Kræver license 10064)
Service interface via RJ45 stik.
Op til 100m rækkevidde til første chipkode



Tyveri af elektronisk udstyr er et stigende problem for virksomheder, offentlige institutioner, skoler, private boliger og sommerhuse. PowerStop er en enkel og effektiv måde at stoppe tyveri af computere, fladskærme, projektorer, hårde hvidevare m.m.

PowerStop er et system, der sikrer, at det elektroniske udstyr ikke virker, når det fjernes fra netværket, hvor det er installeret. Dermed bliver det uinteressant at stjæle og umuligt at videresælge.

Med PowerStop er der ikke behov for ekstra sikring i form af stålwirer, bolte, stålskabe m.m. Det elektroniske udstyr kan i det daglige brug flyttes rundt inden for kredsløbet og tilsluttes uden brug af pinkoder eller låse.

Når PowerStop er installeret fungerer sikringen helt uden ekstra driftsmæssige behov. Brugerne mærker intet til sikringen. Systemet virker hele tiden og er altid tilsluttet strøm. PowerStop er økonomisk i anskaffelse, drift og eventuel udvidelse.

Mærkning.
PowerStop er et tyverisikringssystem med stor præventiv virkning. Derfor er mærkning på det elektroniske udstyr og ved adgangsvejene til udstyret af stor betydning.
Erfaringsmæssigt nedsættes risikoen for indbrud derved med op til 70 %.

Sammen med systemet leveres mærkater til udendørs og indendørs montering på vinduer og døre samt på det elektroniske udstyr, så både medarbejdere og besøgende bliver opmærksomme på, at virksomheden har valgt denne form for sikring.

Med PowerStop tyverisikringssystem forebygges indbrud og ødelæggelser i forbindelse med tyveri af elektronisk udstyr. Det nedsætter ligeledes risikoen for tab af værdifuld eller uerstattelig data.

Energibesparing.
PowerStop kan styre energi forbruget ved at slukke og tænde for de enkelte chip. Energibesparelsen opsættes af kunden selv.

Energibesparelsen kan styres på 3 måder:
Samkøring med eksisterende alarmsystem
IHC styring
Ur

Sådan virker tyvesikringen
PowerStop tyverisikringssystem består af en Elkode, der installeres tæt ved eksisterende alarm.

Hver elektronisk enhed, som skal sikres, forsynes desuden med en chipkode.

Når den elektroniske enhed tilsluttes, modtager chipkoden en kode fra elkoden. Chipkoden tænder herefter for strømmen.
Hvis den elektroniske enhed stjæles og tyven/hæleren forsøger at tilslutte strøm et andet sted, vil chipkoden ikke modtage sin kode og dermed ikke tænde for strømmen.

Chipkoden kan ikke fjernes fra den elektroniske enhed, hvilket gør PowerStop tyverisikringssystemet til et af markedets mest sikre systemer. Systemet leveres i forskellige størrelser til sikring af 5 enheder og opefter.

Elkoden
Elkoden monteres et centralt sted i bygningen

Elkoden kan samkøres med eksisterende alarmsystemer. Når bygningen forlades og alarmen indkobles får Elkoden et signal og slukker for strømmen til de forudbestemte chip. Når alarmen frakobles næste morgen tænder chippene igen og har ikke brugt standby strøm hele natten. Denne funktion kan også styres af indbygget ur, så eksempelvis alle pc-skærme på en skole slukker kl. 17.

Elkoden kan opsættes via et tastatur på elkoden eller via en Web-server.

Systemet leveres i forskellige størrelser til sikring af 5 enheder og op til 255 enheder.

Web-server
Elkoden er forsynet med indbygget web-server (option i Basic 5 - 20)
Via Web-serveren kan brugeren opsætte og styre indstillingerne for systemet.

Chippen fastgøres til udstyret.
Ved montering af PowerStop demonteres den eksisterende strømledning, herefter smøres en specielt hærder på den nye strømledning hvori chippen sidder.
Den nye strømledning monteres i udstyrets chassisstik. Efter ca. 2 timer er chippen og chassistikket hærdet sammen så man ikke kan skille det fra hinanden igen, og udstyret er derved sikret.

Man kan kun fjerne chippen ved at smadre bagbeklædningen på det sikrede udstyr og skifte chassisstikket, hvilket er en ret bekostelig affære.

Skal man have udstyret med ud af huset kan chippen stilles til at virke op til 99 timer før den slukker og igen skal have signal fra Elkoden

Deler man udstyr eller har kontor i Øst- og Vestdanmark, kan chippen sættes til at virke de 2 steder.

Ved salg kan chippen omprogrammers til at virke som en normal strømledning. Derfor påvirker installeringen ikke et salg.

Kunden skal være opmærksom på, at chippen monteres direkte i det elektroniske udstyr og fastgøres med lim således at chippen ikke kan fjernes fra det elektroniske udstyr.

Dette er en væsentlig forudsætning for sikringen af det elektroniske udstyr.

Derfor kan kunden ikke forlange erstatning for direkte eller indirekte tab, som kunden måtte lide ved en garanti/reklamationssag på det pågældende udstyr, ligesom kunden må acceptere, at reparationer af det sikrede udstyr muligvis besværliggøres.

Hvis kundens sikrede udstyr skal repareres indenfor udstyres garantiperiode, skal kundens selv bekoste en fjernelsen af chippen før den oprindelige garanti træder i kraft igen.




Pris ved 1Stk 3.500,00 DKK (inkl. moms og levering)

Antal
   Køb
  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Hvis De har nogle spørgsmål, er De meget velkommen til at kontakte os på tlf. 2015 1224 eller info@comtool.dk

Finder De ikke hvad De søger, eller har De et teknisk spørgsmål til vores produkter, er De meget velkommen til at kontakte os på tlf. : 2015 1224 eller email : info@comtool.dk